Marias hjemme-vandbaby. En fødsel der starter helt anderledes end ventet
It all begins with an idea.
Fødslen starter med veer - eller vandafgang?!
Jeg havde lige puttet Ella mandag aften den 10. april, da lillebror rumsterede helt
vildt rundt inde i maven, hvorefter en stor portion vand sev ud i sengen, og så
vidste jeg godt hvad klokken havde slået - fødslen var i gang. Jeg var 40+1.
Jeg trådte ud af sengen og gik ud og fortalte Patrick, at vandet lige var gået og så
fik jeg ellers et kæmpe adrenalin kick, der kom til udtryk fysisk ved at hele min
krop rystede og mine tænder klaprede. Det var et vildt energiskifte - at gå fra lige
at have puttet Ella, min førstefødte, og vide, at nu var det tid til at bringe lillebror
til verden. Jeg blev en smule nervøs, da jeg ikke havde regnet med at fødslen ville
starte ud med vandafgang. Det var ukendt og en anelse utrygt for mig, da jeg jo
kun havde Ella’s fødsel, der startede med veer, at læne mig ind i.
Jeg tog et langt varmt brusebad for at berolige mit nervesystem, hvorefter jeg
skrev til Tara, at vandet var gået. Vi aftalte, at vi skulle prøve at få noget søvn og
hvile, indtil veerne gik i gang.
Søvn og hvile i den latente fase - den bedste aktie i din fødsel
Jeg krøb i seng, imens Patrick gik i gang med at lave fødehule i stuen. Han lagde
afdækning klar, satte fødekarret op og hængte rebozoer op for at skabe
hulestemning.
Jeg havde en enorm uro i kroppen og følte mig ængstelig og utålmodig, da jeg gik
i seng. Jeg var presset over den ‘deadline’, der er for at føde hjemme, når der er
vandafgang. Derudover var jeg også helt vildt i tvivl omkring, hvad der skulle ske
med Ella under fødslen. Oprindeligt havde vi aftalt med Ella, at hun skulle være
til stede ved fødslen, efter hendes eget ønske. Men jeg kunne alligevel mærke, at
det stressede mig lidt. Så jeg lå det meste af natten og tænkte det ene og det
andet og det tredje scenarie igennem - alt imens der kom nogle opstartsveer med
mellem 20-60 minutters mellemrum. De var stadig meget svage, og jeg var klar
over, at der skulle meget mere gang i dem, før fødslen nærmede sig.
Den lange latensfase
Mandag morgen stod Patrick op med Ella. De serverede morgenmad på sengen,
hvorefter jeg prøvede at sove lidt videre og holde gang i de omend svage veer, der
var. Da jeg ikke kunne sove mere stod jeg op og med et gik veerne fuldstændig i
stå. Dagen var i gang, Patrick og Ella i fuld gang med en leg, solen bragede ind af
vinduet og jeg mærkede utålmodigheden og nervøsiteten overmande mig igen.
Nu var vi endnu tættere på ‘deadline’ på de 18 timer.
Jeg skriver sammen med Tara om morgenen, og vi aftaler, at vi lige ser det an. Jeg
prøver at hvile mig lidt mere og ligge i ske med Patrick i mørket i soveværelset
for at få gang i veerne. Men min krop vil ikke overgive sig til fødslen.
Tara foreslår, at jeg prøver med caulophyllum, hvilket jeg gør i to timer. Der sker
stadig ikke så meget. Den deadline stresser mig fortsat helt vildt. Samtidig med,
at jeg stadig ikke er afklaret omkring, hvad der skal ske med Ella.
Omkring halv et beder jeg Tara om at komme forbi og kigge til os, selvom der
stadig ikke er meget gang i veerne.
Psyken - den ene af de fire p´er: Power, Pelvis, Passenger og Psyke
Tara ankommer kort efter. Jeg fortæller, at jeg føler mig stresset over deadline for
vandafgang, og at jeg tror, at det bl.a. er derfor, at min krop ikke kan give slip og
overgive sig. Jeg var så meget oppe i mit hovede - også omkring hvad der skulle
ske med Ella. Jeg ville så gerne have, at hun var med til fødslen, men samtidig
kunne jeg slet ikke overskue det. Derudover havde jeg også svært ved at give slip
på, at vi nu skulle være en familie på 4 - kapitlet som trekløver var ved at nå sin
afslutning, og det var svært at forholde sig til.
Tara og jeg fik en god snak om alle de ting, der fyldte i mig - frygten for at blive
overflyttet til hospitalet, at lillebror ville sidde fast under fødslen, vandafgang,
ingen veer, at Ella skulle være storesøster.
Det lettede helt enormt meget at få sat ord på.
Hindeløsningen der virkede fordi trygheden havde indfundet sig igen
Efter vores snak løsnede Tara hinder, og jeg fik et klyx. Herefter fik jeg en masse
homøopati imens Tara gav mig stående rebozo, alt imens jeg havde sendt Patrick
og Ella på tur på stranden for at få ro. Og endelig endelig gav min krop slip og lod
veerne skylle ind over mig. Jeg fik sat akupunktur nåle og tog et brusebad igen.
Da Patrick og Ella kom retur fra stranden, var der godt gang i veerne. Jeg havde
bedt Patrick om at spørge Ella, om hun ville hjem til mormor og morfar og passes
eller om hun ville blive hjemme. Ella ville gerne til mormor og morfar, der
hentede hende kort efter. Patrick tog sig af Ella imens jeg arbejdede med veerne,
der nu krævede mit fulde fokus. Det var intenst - jeg følte at det var gået fra 0 til
100 på et splitsekund. Tara gik og syslede lidt med sine ting og sad og strikkede,
hvilket gav mig ro til at gå ind i mig selv. Jeg fulgte min krops rytme, rokkede med
veerne og drak cacao som Patrick havde lavet på trangiaen på altanen, da vores
komfur var gået i stykker.
Jeg trak mig ind i hulen i soveværelset, hvor jeg arbejdede med veerne i fred. Jeg
skiftede imellem at hænge ind over sengen, rokke stående op af væggen og ligge
på siden. Lige pludselig mærker jeg, at det presser og spørger om jeg ikke nok
snart må komme i karret som Patrick i mellemtiden har fyldt op. Jeg tror jeg det
kommer lidt bag på mig, at jeg allerede er nået til pressefasen, der er kun gået
omkring to timer fra der kom gang i veerne.
Vand-initieringen
Jeg kommer ned i karret, hvor jeg arbejder fokuseret med veerne, imens jeg lytter
til musikken, der fortsat spiller på anlægget. Jeg fik under en trommerejse med
Tara i graviditeten et billede af, at jeg skulle ud til vandet og hente min søn. Jeg
ser mig selv gå ud i vandet indtil jeg er helt under vandet, hvorefter jeg kommer
retur med min søn i armene. Jeg arbejder med det billede imens jeg er i
fødekarret. Jeg mindes, at jeg har lyst til at dykke helt ned under vandet, men jeg
nøjes med at dyppe mit hovede lidt i vandet under veerne.
Jeg synes at pressefasen er helt vildt intenst, og jeg har svært ved at give helt slip
og give efter for presseveerne. Jeg spænder op. Jeg bliver ved med at spørge
,hvornår han er ude. Jeg er utålmodig. På et tidspunkt lytter Tara en hjertelyd, der
er lav og guider mig til at presse med på veerne. Tara vil gerne have ham ud inden længe og
jeg mærker nervøsiteten brede sig i min krop. Jeg fortæller, at jeg bliver bange.
Tara guider mig så fint og trygt og får mig ud på toilettet, hvor jeg sidder på wc´ et og klarer nedtrængningen,
- presser få gange inden jeg kommer jeg ned på alle fire og jeg kan se min søns hoved
mellem mine ben i den efterfølgende ve. Jeg kan mærke tyngden og i næste pres er han ude.
Jeg er ekstremt overvældet og lettet.
En styrkende kyllingesuppe til føde-kroppen og en fejring af den hurtige fødsel
Kort efter fødslen føder jeg moderkagen, hvorefter jeg besvimer og vågner op
lettere forvirret til Patrick, der sidder med vores søn i armene.
Jeg får ham over til mig og forsøger at amme ham imens Tara fodrer mig med
kyllingesuppe. Jeg kommer ind i sengen, hvor Patrick og Tara samles omkring
mig - alle helt høje på en fantastisk og intens fødsel.
Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg fik lov til at føde min søn herhjemme og ikke
mindst lande i trygge og rolige rammer. Det har været den vildeste oplevelse.
Blog Post Title Two
It all begins with an idea.
It all begins with an idea. Maybe you want to launch a business. Maybe you want to turn a hobby into something more. Or maybe you have a creative project to share with the world. Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.
Don’t worry about sounding professional. Sound like you. There are over 1.5 billion websites out there, but your story is what’s going to separate this one from the rest. If you read the words back and don’t hear your own voice in your head, that’s a good sign you still have more work to do.
Be clear, be confident and don’t overthink it. The beauty of your story is that it’s going to continue to evolve and your site can evolve with it. Your goal should be to make it feel right for right now. Later will take care of itself. It always does.
Blog Post Title Three
It all begins with an idea.
It all begins with an idea. Maybe you want to launch a business. Maybe you want to turn a hobby into something more. Or maybe you have a creative project to share with the world. Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.
Don’t worry about sounding professional. Sound like you. There are over 1.5 billion websites out there, but your story is what’s going to separate this one from the rest. If you read the words back and don’t hear your own voice in your head, that’s a good sign you still have more work to do.
Be clear, be confident and don’t overthink it. The beauty of your story is that it’s going to continue to evolve and your site can evolve with it. Your goal should be to make it feel right for right now. Later will take care of itself. It always does.
Blog Post Title Four
It all begins with an idea.
It all begins with an idea. Maybe you want to launch a business. Maybe you want to turn a hobby into something more. Or maybe you have a creative project to share with the world. Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.
Don’t worry about sounding professional. Sound like you. There are over 1.5 billion websites out there, but your story is what’s going to separate this one from the rest. If you read the words back and don’t hear your own voice in your head, that’s a good sign you still have more work to do.
Be clear, be confident and don’t overthink it. The beauty of your story is that it’s going to continue to evolve and your site can evolve with it. Your goal should be to make it feel right for right now. Later will take care of itself. It always does.